Q & A

Q&A

1) Hvorfor har I startet Netværksgruppen?

Erfaringer viser, at mange kvinder gennem tiden er stået offentligt frem med deres referencer fra prostitution, men at trusler og offergørelse, har været årsag til at mange af disse kvinder har trukket sig tilbage, eller helt har afholdt sig fra at stå frem. Dels fordi det er for opslidende og risikabelt, dels fordi den hetz man udsættes for, er for hård. Mange af Netværksgruppens medlemmer har været præget af en lang række skadevirkninger af deres tid i prostitution, hvorfor det ligeledes har været svært at finde ressourcerne til at blande sig i den offentlige debat og ikke mindst, at dele sin historie. Netværks-gruppen er derfor blevet etableret for sikre disse kvinder et fællesskab, hvor man sammen kan sætte prostitution på den politiske dagsorden, uden at det nødvendigvis handler om den enkeltes oplevelse af og erfaringer med prostitution, men hvor man kan tale ud fra en generel position og ud fra en platform, hvor man kan få hjælp og støtte i forhold til at dele sin historie.

2) Hvad er formålet med Netværksgruppen?

Formålet er at belyse den voldelige struktur i prostitution og sikre at prostitution er på den politiske dagsorden. Formålet er også at samle beretningerne fra disse kvinder, så deres erfaringer er samlet og ikke er splittet mellem forskellige mediers behandling af den enkeltes historie. Udover en række aktiviteter, som skal sikre at prostitution omtales i den rette kontekst, så har Netværksgruppen også til formål at dokumentere at bevæggrundene for at entrere prostitution ofte relaterer til komplekse problemstillinger, og at skadevirkningerne af prostitution er mindst ligeså komplekse, ikke alene efter bruddet med prostitution men også set i et langsigtet perspektiv. Det primære formål er at sikre, at køb af seksuelle ydelser bliver kriminelt, så kvinder, der er havnet i prostitution, sikres en større sikkerhed og tryghed, når det kommer til at anmelde voldelige købere.

3) Hvem kan være medlem af Netværksgruppen?

Netværksgruppen optager kun kvinder med erfaring fra prostitution. Det gør vi ikke fordi vi mener, at det alene er kvinder der udnyttes i prostitution men af den grund, at de kvinder der optages i Netværksgruppen skal kunne føle sig trygge i relationen til de andre medlemmer. Mange medlemmer af Netværksgruppen har gentagne gange oplevet seksuelle krænkelser, chikane, vold og voldtægt fra mænd, både før, under og efter de befandt sig i prostitution, hvorfor Netværksgruppen har fundet det nødvendigt at skabe et forum, hvor disse kvinder ikke risikerer at være i alarmberedskab. Netværksgruppen står til gengæld gerne til rådighed i forhold til at hjælpe mænd i gang med et lignende netværk, og også gerne i et tæt samarbejde med denne Netværksgruppe.

4) Hvad vil I gerne pointere med Netværksgruppen?

Med Netværksgruppen vil vi gerne pointere, at debatten om prostitution og køb af seksuelle ydelser er kompleks, og at mange kvinder med prostitutionserfaring kan bekræfte de forhold der gælder, når det kommer til vold og overgreb i prostitution, når det kommer til undertrykkelse af sælger og udnyttelse af magt fra købers side og at skadevirkningerne af prostitution er komplekse og langvarige. Debatten har i årevis været præget af en romantisering af fænomenet prostitution, og Netværksgruppen ønsker at udfordre den forestilling, dels ved at dele deres egne oplevelser og erfaringer med og fra prostitution, dels ved at dokumentere, hvilke bevæggrunde der ofte danner grundlag for at entrere prostitution. Med Netværksgruppen ønsker vi ligeledes at pointere, at kvinder med prostitutionserfaring ikke nødvendigvis er sagesløse ofre, men at de faktisk er besiddelse af en vigtig viden og en række betydningsfulde ressourcer, som bør tages i betragtning når der diskuteres prostitution, exitprogrammer og eventuel lovgivning.

5) Hvor mange medlemmer er der i Netværksgruppen?

Netværksgruppen består af tre typer medlemmer. Dels består den af aktive medlemmer (kvinder med erfaring fra og som har forladt prostitution), som deler deres beretning på hjemmesiden og som deltager i Netværksgruppens møder og aktiviteter. Derudover består Netværksgruppen af passive medlemmer (kvinder med erfaring fra og som har forladt prostitution), som ønsker at støtte op om Netværksgruppens mål og initiativer, men som ikke er klar til eller har mulighed for at deltage aktivt i Netværksgruppens møder og aktiviteter. Sidst består Netværksgruppen af støttemedlemmer (altså medlemmer – både mænd og kvinder – uden prostitutionserfaring, som støtter op om Netværksgruppens mål og initiativer. Pt. er Netværksgruppen oppe på 25 medlemmer.

6) Er det overhovedet nødvendigt at diskutere prostitution?

Ja, vi mener bestemt det er nødvendigt at diskutere prostitution. For det første er prostitution efter vores opfattelse, en del af et strukturelt problem der ligger dybt forankret i vores kultur, hvor kvinder på forskellige måder gennem tiden har været underlagt mænd, mænds magt og mænds kontrol, til i dag at have taget nye former, hvor kvinder i særlig grad er tingsliggjort, objektiviseret og kapitaliseret, dels af mainstreammedier, tv-programmer og reklamer, hvilket præger børn og unge, både piger og drenge. For det andet har kvinder med en glorificerende tilgang til prostitution i en lang periode fået udelt opmærksomhed og taletid i medierne, således at begrebet sexarbejde har sneget sig ind i den almene retorik omkring prostitution. Det mener vi er problematisk, da vores erfaringer med prostitution på ingen måde kan beskrives som hverken sex eller arbejde.

7) Tror I ikke på, at der er nogen der er glade for at være prostituerede?

Det vil være en grov generalisering at sige nej. Dog kan vi som kvinder med prostitutionserfaring kun tale ud fra de erfaringer vi har, både i forhold til de personlige oplevelser og erfaringer, men også vores erfaringer fra selve prostitutionsmiljøet og mødet med andre kvinder i prostitution. Og vores erfaringer siger os, at ingen prostituerede ønsker at skære den gren over de sidder på. Med det mener vi, at vi, ligesom mange aktive prostituerede, overbeviste os selv om, at vi, imens vi befandt os i prostitution, var glade for vores ”valg”. Ikke desto mindre viste det sig, at skadevirkningerne af prostitution først kom senere og for de fleste, snigende, imens vi befandt os i prostitution og først for alvor manifesterede sig, da vi var ude af prostitution. Dermed ikke sagt, at der ikke kan befinde sig en række priviligerede mennesker i prostitution, for hvem prostitution ikke handler om selvskade, manglende evne til grænsesætning, desperation, fattigdom, misbrug eller en underkastelse af de samfundsmæssige magtstrukturer, men vores helt klare opfattelse er, at de er i groft mindretal, og at den marginaliserede gruppe ikke får en værdig stemme i debatten og derfor antages, ikke at være i dominerende overtal. Og det er netop sidstnævnte gruppe vi repræsenterer og hvis sag vi taler og kan nikke genkendende til.

8) Handler det ikke bare om, at I ikke var stærke nok til at være prostituerede?

Jo, sådan kan man godt vælge at anskue det, hvis man ønsker at offergøre, sygelige og nedvurdere de kvinder, der har taget mod til at bryde med den gældende diskurs der taler for prostitution som omhandlende kvinders seksualitet, lyst og seksuelle frigørelse. Men med den anskuelse er man også med til at marginalisere og kritisere de kvinder, som rent faktisk er lykkedes med at komme helskindet ud af prostitution, og som i dag har fundet modet til at stille spørgsmålstegn ved mænds ret til at leje andre menneskers kropsåbninger. Mange af de kvinder der forlader prostitution er ofte ramt af følelser som skyld og skam og selvom medierne forsøger at normalisere, glorificere og romantisere prostitution, så hviler der generelt et negativt og nedladende syn på kvinder der har været i prostitution, også selvom neoliberalismen generelt har fået godt greb i danskernes tilgang til det gode individuelle liv. Ved selvsyn kan man på hjemmesider, hvor købere kan rate og evaluere de kvinder de har købt, læse, hvordan der ofte hviler et groft, nedladende og magtpåliggende perspektiv på den prostituerede og hvor der ikke tegner sig et billede af, at disse kvinder anses som stærke og selvstændige kvinder der fortjener købernes respekt. Og på den måde snyder mange prostituerede sig selv, fordi de, imens de befinder sig i prostitution, tror på forestillingen om, at de har taget selvstændige og velovervejede valg, præget af selvbestemmelse og kontrol, og når de så kommer ud på den anden side, så erfarer de, at de nu er ringe anset både af køberne, men også af det omgivende samfund, som ikke, når det kommer til stykket, anser prostituerede eller tidligere prostituerede som havende nogen særlig samfundsmæssig værdi.

9) Vil en kriminalisering af køberne ikke bare bringe prostitution under jorden?

Netværksgruppens medlemmer har befundet sig i prostitution på forskellige tidspunkter gennem de sidste 25 år. Fælles for deres erfaringer er, at selvom prostitution blev afkriminaliseret i 1999, så har prostitution alle dage været en lyssky forretning, skjult i baggårde, lejligheder, huse og landejendomme og for nogen i porte, opgange og i biler. Netværksgruppens erfaring er derfor, at prostitution ikke kan blive mere lyssky og derfor heller ikke kan presses mere under jorden, end det allerede er tilfældet. Samtidig har der været en udvikling i formen i forhold til, hvordan aftaler og handler i dag bliver indgået. Her har teknologien haft stor betydning for, at aftaler i dag indgås via telefon eller internet og derfor i udpræget grad finder sted hos den prostituerede selv eller gennem en form for escort, hvor den prostituerede tager hjem til køberen eller møder denne på et hotel. Disse forhold synes at være i stigning, ikke mindst når man ser på hele sugardating-fænomenet, hvor aftaler netop indgås under private forhold. På den måde kan den prostituerede undgå at skulle betale penge til alfonser, bordelejere og telefondamer og dermed tage den fulde fortjeneste af den ydelse hun sælger. Når det er sagt, så er det et faktum, at en stor del af køberne er mænd i etablerede parforhold, gifte som samlevende, og ofte familiefædre, som ikke har nogen interesse i, at bordellerne blinker med store neonlys, idet købers anonymitet i det tilfælde vil være truet, og han så vil foretrække prostituerede, hvor hans identitet ikke i risiko for at blive røbet.

10) Hvad har sugardating og prostitution med hinanden at gøre?

Som vi anskuer det, så er sugardating et begreb der har til hensigt at normalisere og romantisere prostitution. Man kan sige at sugardating er prostitution, bare pakket ind i glanspapir og silkebånd. Det glorificerende begreb kan for mange virke tillokkende, fordi begrebet dating retfærdiggør mødet med den betalende, idet mødet fremstår som en helt almindelig date, – dog med en række forpligtelser. Og lige præcis det faktum, gør det aldeles sammenligneligt med escort. Særligt når de seksuelle rammer er aftalt på forhånd. Den 8. marts 2015 offentliggjorde Netværksgruppen et blog-indlæg som dokumenterede, at stifterne bag sugardaters.dk havde etableret en platform, hvor disse seksuelt relaterede aftaler kunne indgås, særligt mellem sugarbabes og sugardaddies. I den forbindelse havde Netværksgruppen oprettet en fiktiv profil på hjemmesiden, hvor indbakken flød over med beløb, som mænd var villige til at betale, mod at få sex til gengæld, uden overhovedet at vide, hvem der gemte sig bag profilen. For Netværksgruppens medlemmer er det ikke svært at gennemskue, at disse mænd ikke er optaget af det menneske de ønsker at betale for seksuelle ydelser, men alene er styret af den magt og den overlegenhed de føler sig berettiget til, overfor kvinder. For kvinder der gemmer sig bag begrebet sugardating er det ikke overraskende, at det kan virke tillokkende med ekstra lommepenge til rejser, Iphones eller mærketøj. Og i mødet med mændene føles det måske ikke umiddelbart så organiseret som på et bordel, men ikke desto mindre er det alligevel mændenes ønsker der er de primære, og de ydelser der udveksles for penge, er som regel de samme som er beskrevet på det menukort mændene vælger fra, når de befinder sig på et bordel.

11) Hvorfor tror I at en legalisering vil gøre det værre at være prostitueret?

Forholdene i de lande, hvor prostitution og bordeldrift er legalt vidner om, at legaliseringen ikke har virket som en beskyttelse af de prostituerede. For det første har lande som Tyskland og Holland det højeste antal af handlede kvinder i prostitution, ligesom kvinder fra f.eks. østeuropæiske lande er overrepræsenterede. Tallene vidner om, at disse kvinder er mere sårbare, mere desperate og dermed nemmere at lokke til lande, hvor de kan misbruges og udnyttes i sexindustrien. Samtidig har legaliseringen gjort prostitutionsmarkedet til købers marked, hvilket vil sige, at det øgede antal af prostituerede og dermed den øgede konkurrence, har fået priser og intern konkurrence, både på og mellem bordeller, til at stige på en måde, hvor priserne presses i bund og de prostituerede tvinges til at gå på kompromis med deres grænser, for at kunne betale de høje beløb, som bordelejerne tager for at leje værelser ud. Det betyder, at de prostituerede går på kompromis med de ydelser de tilbyder, med brugen af kondom og med de forhold, de prostituerer sig under. Dertil er det ikke lykkedes, at få de prostituerede til at benytte sig af de gældende sygeforsikringer for prostituerede, idet priserne er så høje, at det ikke er muligt for de prostituerede at betale for dem. Og slutteligt er det ikke lykkedes, at få de prostituerede til at arbejde på baggrund af en ansættelseskontrakt, idet de prostituerede i det tilfælde ville være bundet af kontraktmæssige forhold, som kunne stille dem dårligt i forhold til deres retssikkerhed, hvis de ikke overholdte disse kontraktforhold. Altså har legaliseringen ene og alene betydet sikrede forhold og øget profit til de mennesker der driver bordellerne og dermed tjener penge på de prostituerede, og ikke de prostituerede selv.

12) Er det ikke temmelig moraliserende at ville bestemme over andres kroppe?

Hvis man kan stille sådan et spørgsmål, så har man misforstået Netværksgruppens engagement i prostitutionsdebatten. For os handler det ikke om at ville bestemme over andres kroppe. Vi er heller ikke sexforskrækkede eller aseksuelle, men er af den overbevisning, at alt for mange mennesker ødelægges i prostitution og at de fleste kommer mere skadede ud af prostitution, end de var, da de startede. Vores engagement handler ikke om at begrænse kvinders seksualitet eller lyst. Vores engagement handler om at beskytte de mange mennesker, som dagligt misbruges og udsættes for vold i sex-industrien. Derfor arbejder vi på at kriminalisere dem der køber seksuelle ydelser, og ikke dem der sælger dem. Vi mener at forskellen går på, at mange af dem der sælger seksuelle ydelser, allerede er i en sårbar situation, og at de skal sikres hjælp til exit og beskyttelse. Køberne derimod, er dem der øger efterspørgslen og dermed skaber grobund for menneskehandel, ligesom det er køberne der anvender vold, magt og tvang og i samme moment er med til at fastholde en række undertrykkende strukturer i samfundet, hvor kvinder anses som en slags andenrangsborgere. Vi mener at ansvaret hviler på køberne, og at det bedste for de prostituerede og samfundet generelt er at efterspørgslen begrænset med et forbud mod køb af seksuelle ydelser, så menneskehandlere og alfonser får sværere kår for deres kriminelle handlinger. Hvad mennesker gør med deres krop og seksualitet i privat regi er et privat anliggende, men at kommercialisere kvindens krop og tilmed forsøge at gøre det legalt, er for os det samme som at sige, at kvinder kan lide at blive udsat for vold og voldtægt.

13) Er det ikke ret diskriminerende, at I ikke optager mænd i Netværksgruppen?

Nej, vi mener ikke at det er diskriminerende, ikke at optage mænd i Netværksgruppen. Faktisk findes der også foreninger, som primært er forbeholdt mænd, ligesom der findes mandeloger og andre fællesskaber forbeholdt mænd. Et af målene med Netværksgruppen er at synliggøre den strukturelle vold mod og undertrykkelse af kvinder der eksisterer i prostitution og i samfundet generelt, og samtidig skabe et netværk, hvor kvinder trygt kan tale om og dele de oplevelser de har, hvor mænd har krænket, forgrebet sig på, voldtaget og voldsudsat dem, uden at de skal tage hensyn til, frygte eller forklare sig yderligere overfor det køn der repræsenterer medlemmernes erfaringer med vold og overgreb. Som dokumentation på den strukturelle vold mod kvinder kan nævnes tal fra LOKK, hvor 29.000 kvinder årligt udsættes for vold, overfor 8.000 mænd, der årligt udsættes for vold. Dog er der bred enighed i Netværksgruppen om, at mænd i prostitution også udnyttes og voldsudsættes, hvorfor Netværksgruppen gerne står til rådighed og støtter op omkring et lignende initiativ til mænd, og samtidig gerne vil indgå i et tæt samarbejde med andre foreninger eller organisationer, der støtter op om Netværksgruppens formålsparagraf.

14) Prostitution siges at være det ældste erhverv i verden. Hvorfor vil I forbyde det?

Det er en skrøne, at prostitution skulle være verdens ældste erhverv. Ikke desto mindre så må det nævnes, at slaveri og undertrykkelse af bestemte befolkningsgrupper har været en omfattende del af historien, og stadig er det i mange forskellige lande. Dog mener vi ikke, at argumentet om prostitution som verdens ældste erhverv er en rationel begrundelse for at fastholde kvinder i prostitution. Tværtimod er det argument en nedgørende måde at banalisere prostitueredes lidelser på, og samtidig er det en grov måde at fralægge sig et moralsk og solidarisk ansvar på. Og skulle prostitution være verdens ældste erhverv, så ville det blot vidne om, at mænd gennem alle tider har undertrykt kvinder.

15) Synes I ikke det er synd for de handicappede, som ikke kan få sex på anden måde?

Vi vil starte med at understrege, at sex ikke er en menneskeret. Der findes mange mennesker med forskellige handicaps, som aldrig ville overveje, at betale et andet menneske for at få dækket sine seksuelle lyster, ligesom køb af seksuelle ydelser primært foregår blandt mænd, hvilket underkender en stor gruppe af kvinder, som ikke fornedrer sig til at betale for seksuelle ydelser, uanset om de har et handicap eller ej. Vi mener til gengæld at alle mennesker har behov for omsorg, respekt og anerkendelse, men disse behov kan dækkes gennem dialog, samvær og det at opleve ting sammen. At mænd har behov for udløsning er en skrøne, og for de fleste knytter det seksuelle samvær sig i høj grad til den nærhed og intimitet der er til stede, når der er tale om to ligeværdige parter der har sex af lyst og ikke af pligt. Desuden findes der hjælpemidler til handicappede, således at de kan få hjælp til selvtilfredsstillelse på lige vilkår med de mange mennesker uden handicaps, som ikke lever i et parforhold og som derfor også nøjes med at ”gøre det selv”. Derudover mener vi ikke at den enkeltes handicap eller manglende seksuelle tilfredsstillelse skal imødegås på bekostning af en anden sårbar og socialt udsat befolkningsgruppe.

16) Hvor mange lande har egentlig kriminaliseret køb af seksuelle ydelser?

Indtil videre er køb af seksuelle ydelser blev kriminaliseret i Sverige, Norge, Island, Nordirland, Frankring, Canada og Litauen. Finland, Irland og Scotland er tæt på at indføre en kriminalisering. Danmark er det eneste land i norden, som ikke har kriminaliseret køberne.

17) Har vi overhovedet menneskehandel i Danmark?

Når det er nødvendigt at besvare dette spørgsmål, så vidner det om, at de mennesker der forholder sig ukritisk til prostitution, ikke helt har sat sig ind i de gældende omstændigheder. For ja, der findes menneskehandel i Danmark. Flere af medlemmerne i Netværksgruppen har været handlet i prostitution, og derudover blev der i de første 6 måneder af 2014 identificeret 29 kvinder som ofre for menneskehandel til sexindustrien i Danmark. På verdensplan estimeres omkring 2 ½ million mennesker at være handlet til sexindustrien, herunder flest kvinder og børn.

18) Er kvinder der modtager drinks i baren ikke også en slags prostituerede?

Nej, det mener vi absolut ikke de er, og den påstand vidner om, hvor lidt kendskab der er til, hvad der egentlig finder sted i prostitution. I baren vælger en kvinde selv, hvem hun har lyst til at tage hjem sammen med. Hun er som regel drevet af lyst, begær og tiltrækning og det der finder sted, finder som regel sted på baggrund af en gensidig tiltrækning og respekt for hinanden. Det er dog ikke ensbetydende med, at kvinder i baren ikke kan blive udsat for krænkelser, overgreb og i værste tilfælde, voldtægt. Den prostituerede derimod vælger ikke selv, hvem hun vil have som købere. Når hun er på bordellet, så skal der som regel tjenes et vist beløb for at tingene kan hænge sammen, hvilket tvinger hende til at tage et minimum af købere, for at kunne få dækket udgifter til bordelejer, telefondame og annoncering. I prostitution er penge, og ikke lyst, en drivkraft og ofte servicerer den prostituerede op mod 6-8 mænd på en 6-timers vagt på et bordel. Da den prostituerede samtidig skal indfri købers forventning, fantasi og illusion, så er den prostituerede nødsaget til at spille en rolle, der er helt og aldeles afskåret fra den prostitueredes egen lyst, egne følelser og dermed forholdet til egen seksualitet, hvilket hos størstedelen vil resultere i en form for dissociering, idet den normale privat- og intimsfære er kraftigt overtrådt og dermed også er voldsomt intimideret.

19) Hvorfor beskæftiger I jer ikke med mænd i prostitution?

Netværksgruppen henvender sig til kvinder med prostitutionserfaring, da vores helt klare opfattelse er, at langt flere kvinder end mænd havner i prostitution. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke er klar over, at flere mænd end kvinder er hjemløse og at kvinder ofte forfordeles i samværssager. Men vores mærkesag er prostitution, og da vi repræsenterer kvindekønnet, har det været naturligt at lægge sit fokus der, fordi motivationen i forhold til at stifte Netværksgruppen knyttede sig til vores egne personlige erfaringer, herunder de erfaringer der omhandler den vold og de overgreb som vi blev udsat for, blandt andet fra de mænd der købte seksuelle ydelser. Derfor har det også været naturligt at sikre et trygt forum, hvor der ikke skulle tages hensyn til mænd, og hvor medlemmerne kunne fortælle om deres erfaringer med vold, uden at skulle gøre det i mænds påhør. Det handler ikke om, at vi ikke kan lide mænd, eller ikke gerne vil dele vores erfaringer med mænd, men da medlemmerne af Netværksgruppen er forskellige steder i deres liv og i deres proces, så har vi valgt at tage det største hensyn til dem der er mest sårbare. Samtidig ved vi godt, at der også er drenge og mænd der havner i gråzoneprostitution og prostitution. Vores holdninger er ikke anderledes, når det kommer til mænd i prostitution. Vi finder det stadig dybt bekymrende og mener at det eneste rigtige er at kriminalisere dem der betaler for dem. Vi er naturligvis af den overbevisning, at mænd også skal have et netværk, hvor de kan samles og arbejde politisk. Netværksgruppen vil meget gerne stå til rådighed i forhold til hjælp og vejledning, ligesom vi hjertens gerne vil indgå i et tæt samarbejde med en gruppe for mænd der har forladt prostitution. Hvis mænd støtter op om Netværksgruppens formål, så er de selvfølgelig velkomne til at tilmelde sig som støttemedlemmer.

20) Hvad er det for en slags vold prostituerede oplever?

Volden i prostitution er kompleks, ofte skjult, men dog strukturel og knyttet til følgende seks overskrifter: Fysisk vold, Psykisk vold, Verbal vold, Seksuel vold, Materiel vold og Økonomisk vold. Herunder nedvurdering, trusler, brud på indgåede aftaler, grænseoverskridende handlinger, henover fysisk magt og kontrol til decideret vold og voldtægt. Køberen, som i særlig grad kan betegnes som voldsudøver, har som oftest et nedladende syn på den prostituerede, en arrogant tilgang til og en overlegen attitude overfor den prostituerede. Det kommer til udtryk ved en generel manglende respekt overfor den prostituerede og den prostitueredes grænser. Det ulige forhold mellem køber og sælger og den komplekse og ikke altid gennemskuelige vold, sætter hos de fleste prostituerede dybe spor. For mange prostituerede fører det til en lang række skadevirkninger, herunder mareridt, flashbacks, tvangshandlinger, angst, depression, selvmordstanker, svingende humør, søvnproblemer og socialfobi. Dertil følger selvværds- og tilknytningsproblemer, skyld og skam, misbrug, selvskade etc. Dertil må det følgelig nævnes, at mange kvinder i prostitution allerede før de entrerer prostitution, er præget af lavt selvværd, manglende grænsesætning og problemer med tilknytning. Psykiske og sociale problemstillinger, som volden i prostitution forstærker. Derfor mener vi godt at man kan tale om, at valget om at gå ind i prostitution, ofte er knyttet til en form for selvskade og destruktiv adfærd, om end det for den enkelte kan være svært at indse i den pågældende situation. Hvor ønsket om at gå ind i prostitution kan opstå som følge af en overbevisning om en øget kontrol og selvbestemmelse, så ender det for de fleste med at føre til direkte selvbedrag.

21) Overdriver I ikke volden i prostitution? Der må da også være søde mænd der køber sex!

Vi ved godt, at mange mennesker har set ”Pretty Woman”, ”Striptease” og andre romantiserende film og serier om prostitution. Men virkeligheden er nu altså en ganske anden. I daglig tale ligger det mange mennesker på sinde, at tale om prostitution som noget frit og dejligt. Skrøner bygger blandt andet på, at prostituerede sælger sex på baggrund af en udpræget sexlyst. Sådan er det dog sjældent i praksis, da kvinder med en øget sexlyst som oftest udlever seksuelle fantasier på andre og mere ligeværdige og trygge måder, og måske, i tilfælde af at den lystne kvinde prostituerer sig, vil gøre det på en måde, som kun meget få og priviligerede kvinder har mulighed for. Vi siger os heller ikke fri for, at der kan være enkelte, som gennem prostitution udspiller og udlever en konkret luder-fantasi. Dog vil de fleste erfare, at prostitution langt fra lever op til de fantasier man kan have omkring det faktum, at have sex med en fremmed mand for penge. Derimod forbliver de fleste kvinder i prostitution, fordi der er opstået en dyb afhængighed af pengene, af den (tomme) bekræftelse og af den umiddelbare frihed der for nogen knytter sig til prostitution, idet de på forholdsvis kort tid kan komme til mange penge (som kun de færreste betaler skat af). Og netop pengene spiller ind i forhold til at se bort fra den skævhed, ulige værdighed og strukturelle magt, som kendertegner prostitution. I starten abstraherer man fra volden fordi man forblændes af pengene, og med tiden lærer man at dissociere sig fra sine følelser og sin egen seksualitet, idet hverken følelser eller egen lyst er central i akten med køberen. For de fleste resulterer det med tiden i, at man udvikler angst, depression og væmmelse, mister kontakten til egne følelser og især egen lyst, også uden for prostitutionens rammer, og først for sent bliver opmærksom på, hvilken indflydelse og betydning de krænkende handlinger har haft på ens evne til at sige fra, mærke og sætte tydelige grænser, og derfor, på sigt, ender i en form for grænseløshed, som for de fleste er svær at gennemskue, idet det opfattes som en udvikling man selv har haft kontrol over. Samtidig er volden i prostitution kompleks og ofte også skjult på måder, hvor den kan være svær at gennemskue. Der hvor man måske selv mener at have handlet på måder der har været konfliktnedtrappende, så har det for de fleste alligevel sat sig som en form for grænseoverskridelse, idet det har været nødvendigt at glatte ud, acceptere adfærd eller handlinger fra køberen, som man dybest set ikke havde lyst til.

22) Hvorfor mener I ikke at prostitution kan sammenlignes med andre erhverv?

Når man kigger på tilstandene i Tyskland, så synes vi faktisk at svaret giver sig selv. I Tyskland, hvor prostitution og bordeldrift er lovligt og tilmed anses som et anerkendt erhverv, og hvor det estimerede antal prostituerede er på mere end 400.000, så har det vist sig, at legaliseringen på ingen måde er kommet de prostituerede til gode, men alene har vist sig gavnligt for de mennesker der driver bordeller, samt dem der køber seksuelle ydelser. For kun ca. 100 af de 400.000 prostituerede har fået en ansættelseskontrakt. De fleste af de adspurgte forklarer det med, at de ikke ønsker en ansættelseskontrakt, fordi de kun ser prostitution som en midlertidig løsning på et pengeproblem, og gerne vil ud af det hurtigt igen. Samtidig er de bekymrede for, om en ansættelseskontrakt vil betyde, at de så ikke længere er herre over deres egen situation, og måske ikke længere har tilladelse til at afvise købere. Samtidig er der mere og mere der tyder på, at de lande der har legaliseret prostitution, samtidig har det højeste antal af handlede mennesker til sexindustrien. Derudover mener vi ikke at det er muligt at pege på et andet erhverv, hvor der er så stor sandsynlighed for at blive udsat for grove krænkelser, vold og voldtægt, ligesom der ikke findes noget andet erhverv, hvor skadevirkningerne er så omfattende og komplekse.

23) Hvorfor bliver I ved med at forholde jer til prostitution, når I synes det er så forfærdeligt?

Det er lige præcis det der er årsagen til vores store engagement, at vi netop har oplevet prostitution på vores egen krop og alle har kæmpet med de følger der har været forbundet med erfaringerne og oplevelserne fra prostitution. Vores personlige viden om miljøet, om industrien og om forholdene gør det nødvendigt at advokere for et forbud mod køb af seksuelle ydelser, idet ingen mennesker er tjent med den vold og de overgreb der knytter sig til prostitutionsmiljøet. Derudover handler det ikke alene om medlemmernes egne oplevelser og erfaringer med prostitution. Netværksgruppen repræsenterer også alle de kvinder, der ikke selv har en stemme i debatten, og som derfor ikke har mulighed for at give deres stemme til kende. Kvinder, der udnyttes og misbruges i sexindustrien, enten på grund af psykiske, sociale og/eller økonomiske problemer, eller fordi de er handlet og/eller tvunget ind i prostitution. Vi mener ikke at det er socialt ansvarligt at ignorere disse kvinder, og finder det derfor både nødvendigt og relevant at vi gennem Netværksgruppens arbejde og aktiviteter sikrer, at debatten om prostitution og køb af seksuelle ydelser fortsat er en del af den politiske debat.

24) Hvad tror I en kriminalisering af køberne vil betyde rent samfundsmæssigt?

Når man skal ændre en kultur eller en diskurs, så kræver det et stort og omfattende arbejde. En af de ting man kan gøre er at indføre en lovgivning, fordi denne sætter rammer for, hvad man samfundsmæssigt vil acceptere og tolerere. Vi er fuldt ud klar over, at en lovgivning ikke alene eliminerer eller mindsker prostitution, men at der stadig vil være både prostituerede og købere, selvom en kriminalisering bliver vedtaget. Det samme gælder jo loven om vold mod kvinder og børn. Vi har en lovgivning der skal beskytte børn mod vold. Alligevel vokser 33.000 børn ifølge LOKK stadig op i familier med vold. Det ændrer ikke på, at loven har et værdimæssigt og juridisk sigte, som sammen med mange andre tiltag skal arbejde for et samfund med mindre vold. Det samme gør sig gældende i forhold til prostitution. En kriminalisering vil sende et klart signal om, at sex ikke er en menneskeret og ikke er noget man har juridisk opbakning til at købe. Loven skal samtidig beskytte de kvinder der befinder sig i prostitution, så deres sårbare situation anerkendes og afhjælpes så vidt det er muligt, og samtidig gør det klart, at samfundet er vidende om de skadevirkninger prostitution har og i videst muligt omfang vil beskytte de prostituerede mod den symbolske og systematiske vold der ligger i at mænd kan købe sig adgang til kvinders kropsåbninger. Samtidig vil en kriminalisering medvirke til at modarbejde den generelle objektivisering af kvindekroppen, hvilket bør understreges og medtænkes i undervisningen af børn og unge, således at de vokser op med en anden indstilling til seksualitet, og særligt kvinders seksualitet. Forandringen vil naturligvis ikke komme over natten, men ligesom med rygeloven, så har det jo vist sig, at lovgivning rent faktisk virker.

25) Hvorfor forholder I jer ikke til, at der også er kvinder der køber seksuelle ydelser?

Vores helt klare overbevisning er, at størstedelen af dem der køber seksuelle ydelser, er mænd. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke er klar over, at der også er nogle få kvinder, som gør det. Vores overbevisning er også, at uanset om det er mænd eller kvinder der sælger seksuelle ydelser, så er det stadig primært mænd, der køber. For os er spørgsmålet dog knap så relevant, idet vi ikke ønsker at kriminalisere dem der sælger, men dem der køber. At kvinder køber sex gør det efter vores overbevisning ikke mere legalt eller acceptabelt. Det er moralsk forkasteligt, uanset om der er tale om mandlige eller kvindelige købere, og derfor handler det ikke om at kriminalisere mandlige, men alle købere af seksuelle ydelser.

26) Hvorfor forholder I jer ikke til, at der også er mænd der sælger seksuelle ydelser?

Vores opfattelse er, at der ofte er knyttet mere tabu til mænd der sælger seksuelle ydelser. Og lige netop det faktum mener vi, er med til at statuere den strukturelle og skjulte magt og undertrykkelse af kvinder, fordi det er mere alment accepteret, at kvinder sætter deres seksualitet og kønsdele til salg. Når det er knap så accepteret, at mænd gør det, så er det i tråd med den historiske opfattelse, hvor mænd gennem tiden har været kvinder overlegne, og hvor mænd generelt har haft en række privilegier, som kvinder ikke tidligere har haft adgang til. I vores optik ændrer det dog ikke på, at volden i prostitution er kompleks, og at mænd der prostituerer sig, er underlagt præcis den samme vold, som de kvinder der prostituerer sig. Når vi ikke i daglig tale omtaler mænd der sælger seksuelle ydelser, så er det fordi vores erfaring siger os, at kvinder fortsat er overrepræsenteret i prostitution, og at det også er kvinder der er den største efterspørgsel på, når det kommer til handel med mennesker til sexindustrien.