For studerende

Da medlemmerne af Netværksgruppen modtager mange henvendelser fra studerende, som ønsker at interviewe dem til deres opgaver, men ikke har tiden til (som privatpersoner med arbejde, studie- og privatliv) at besvare de mange spørgsmål, har vi gjort det muligt for studerende at tilmelde sig et månedligt arrangement, hvor det er muligt at interviewe medlemmer af Netværksgruppen.

Til hvert arrangement vil der være 2 medlemmer til stede.

Arrangementet er alene for studerende på videregående uddannelser, herunder pædagog-, socialrådgiverstuderende etc. samt universitetsstuderende og har til henblik at give de studerende mulighed for at interviewe medlemmerne i fællesskab med andre studerende. Arrangementet er altså ikke ment som et debatarrangement eller et diskussionsforum.

Medlemmernes anonymitet skal naturligvis overholdes, hvorfor det ikke er tilladt at tage billeder eller optage video. – Dog er det tilladt at optage lydfiler, med henblik på senere transskribering.

Arrangementet foregår på Vesterbro i Kbh.

Tilmelding kan ske via kontaktformularen