Pernille

Et af Netværksgruppens formål er at belyse den voldelige struktur i prostitution. Derfor har en række af medlemmerne besvaret nedenstående spørgsmål, blandt andet for at dokumentere volden i prostitution.

1) Alder og navn


Pernille, 50 år.

2) Hvor længe var du i prostitution? (Hvor gammel var du, da du startede/sluttede?)

Fra jeg var 15-16 år til jeg var 37 år. 

3) Hvilken slags prostitution har du erfaring med?

Gadeprostitution, natklub, massage klinik, saunaklub. 

4) Hvordan synes du, at medierne fremstiller prostitution? Er det i tråd med dine erfaringer?

Jeg synes prostitution bliver omtalt meget overfladisk og som ethvert andet erhverv. Ingen forstår dybden af hvad der foregår. Hvis prostitution bliver omtalt, så er det ofte i en nedladende klang. Kvinderne fremstilles som regel som ”de klamme” for der er aldrig rigtig fokus på køberen, fordi de kan være anonyme. De forsvinder i flokken, uden at stå til ansvar, og efterfølgende kan de sidde og pege fingre af kvinderne.

Jeg er desuden træt af, at prostitution bliver omtalt som verdens ældste erhverv. Det er en kæmpe skrøne. Det er en dårlig undskyldning for at fastholde kvinder i prostitution. Det er et skidt kvindesyn, og et rigtig dårligt ordsprog at anvende, fordi det er stigmatiserende og respektløst overfor kvinder. Det er det samme som at sige, at alle kvinder er ludere.

5) Tilhængere af prostitution kalder det sexarbejde og mener, at flere rettigheder og fuld legalisering vil skabe et mere trygt miljø. Er du enig i det? Hvis ikke, kan du så uddybe hvorfor?

Nej, det er jeg ikke. Signalværdien i at lovliggøre det, gør, at de ejerfornemmelser nogen af køberne kan have, vil føre til endnu flere ejerfornemmelser og overgreb fra købernes side. De føler at de ejer, og har ret til at eje et andet menneske i en time eller for 500 kr. Jeg er sikker på, at det vil gøre miljøet meget mere råt. For så er der frit slag til at man med god samvittighed kan købe sig rettighed til et andet menneske. Problemet er bare, at der kommer mange flere grænseoverskridende end høflige mænd, og at grænserne vil blive endnu mere flydende, også i forhold til, hvad kvinderne vil være nødt til at finde sig i. Jeg tror ikke på, at man vil beskytte nogen ved at lovliggøre det. Desuden åbner det mulighed for, at ruffere med god samvittighed kan tjene penge på andres prostitution, uden selv at udføre handlingerne. Det vil være grov udnyttelse, for hvem skal i så fald passe på kvinderne.

6) Har du oplevet vold og/eller seksuelle overgreb, før du gik ind i prostitution?

Ja, det har jeg. Jeg var udsat for seksuelle overgreb i min barndom, og blev bestukket med slik af krænkeren. Jeg var desuden udsat for både psykisk og fysisk vold som barn også. Det åbnede sluserne, så jeg på en eller anden måde bare gav los, fordi jeg havde lært ikke at mærke mig selv. Jeg havde dissocieret mig fra mig selv, og det førte mig direkte ind i prostitution. Desuden blev jeg udsat for en voldsom voldtægt i mine unge voksenår.

7) Oplevede du vold og/eller seksuelle overgreb som prostitueret?

Ja, det gjorde jeg. Jeg har bl.a. oplevet at blive tævet af en kunde på et hotel, som stjal mine penge. Der er desuden også rigtig meget psykisk vold i prostitution. Mange købere har en nedladende attitude, og tror at fordi de har betalt for en ydelse, så ejer de retten til en som menneske i den periode det står på. Når man sælger sin sjæl, rykker ens grænser sig, og man bliver på en eller anden måde underlagt den nedladenhed som køberne udviser.

8) Har du haft fysiske/psykiske følger af din tid i prostitution – i så fald hvilke?

Ja. Jeg har både haft depressioner, selvmordstanker og haft rigtig svært ved at være i nære relationer. Jeg kunne ikke mærke mig selv, dissocierede mig fra mine følelser, skubbede mig selv og mine egne tanker væk og udviklede en spiseforstyrrelse. Derudover har jeg haft rigtig meget angst. Psykisk bliver jeg hurtig træt, og jeg havde i lang tid svært ved at bevæge mig i det offentlige rum, fordi jeg frygtede hvad folk kunne finde på. Jeg følte skam, fordi jeg langsomt fjernede mig fra mine kære. Jeg havde så svært ved at se dem i øjnene, på grund af det liv jeg havde. Det var nemmere at fjerne sig fra det hele, end at blive konfronteret med hvordan ens liv havde udviklet sig.

Derudover er min seksualitet fuldstændig ødelagt. Jeg kan ikke have sex. Jeg kan ikke have et nært forhold til et andet menneske. Det siger ikke noget om alle mænd i verden, men noget om hvor ødelagt man bliver, og hvordan ens verdensbillede er blevet ødelagt.

9) Synes du, det er svært at stå frem og deltage i den offentlige debat, og i så fald hvorfor?

Ja, det synes jeg. Jeg er rigtig bange for at blive råbt luder af på gaden. Jeg er bange for den indstilling der er over for kvinder der har levet det liv, den nedladenhed, stempling og stigmatisering. Jeg er bange for den afsky – jeg er bange for at blive spyttet efter på gaden, fordi der er en nedladende holdning til kvinder der har været i prostitution.

10) Hvad tror du er bedst i forbindelse med prostitution, fuld legalisering (ophævelse af rufferiparagraffen og anerkendelse af prostitution som erhverv) eller kriminalisering af køberne?

Det er en kriminalisering. Fordi det igen handler om signalværdien. Det er ikke okay at eje et andet menneske for 500 kr. Det er ikke bare en krop man køber. Der er en sjæl inde i det menneske. Vi har ikke råd til, at sige, at der er nogen der godt kan klare det, når der er mange flere der ikke kan. Der er så meget selvskade i prostitution, uden at man selv rigtig ved det, imens man er i det. Så hvis kvinderne ikke kan passe på sig selv, så må man som samfund passe på dem, i stedet for at give udtryk for, at det er i orden at købe et andet menneske – for det er det ikke, det er en voldtægt hver gang.