Beretninger

CitatEt af Netværksgruppens formål er at belyse den voldelige struktur i prostitution. Derfor har en række af medlemmerne, både aktive og passive, besvaret nedenstående spørgsmål. Besvarelserne vil løbende blive lagt op på hjemmesiden.

Har du erfaringer fra prostitution, og ønsker du at dele dine erfaringer uden nødvendigvis at være medlem af Netværksgruppen, så er dette selvfølgelig også muligt (og du kan selvfølgelig gøre det ganske anonymt). Kopier spørgsmålene over i et Worddokument, besvar dem og send dine svar til os under KONTAKT.

Det er ikke alle der synes det er lige nemt
Derfor har det for nogen været mere trygt at blive ringet op, fortælle hvad man tænkte om hvert spørgsmål, hvorefter det er blevet renskrevet og sendt til godkendelse, inden det blev lagt på hjemmesiden. Hvis du hellere vil ringes op, og tale om det, end at sidde alene og skulle besvare spørgsmålene, så skriv til os. – Det er ikke meningen, at det at besvare spørgsmålene skal virke re-traumatiserende. Derfor skal du benytte dig af muligheden for at tale med os, hvis det kan gøre det nemmere for dig.

Spørgsmål

1) Alder og navn (evt. tidligere kunstnernavn)

2) Hvor længe var du i prostitution? (Hvor gammel var du, da du startede/sluttede?)

3) Hvilken slags prostitution har du erfaring med? (f.eks. gadeprostitution, prostitution på bordel, saunaklub, bar, stripklub, escort, sugardating, gråzoneprostitution, strip, pornografi etc.)

4) Hvordan synes du, at medierne fremstiller prostitution? Er det i tråd med dine erfaringer?

5) Tilhængere af prostitution kalder det sexarbejde og mener, at flere rettigheder og fuld legalisering vil skabe et mere trygt miljø. Er du enig i det? Hvis ikke, kan du så uddybe hvorfor?

6) Har du oplevet vold og/eller seksuelle overgreb, før du gik ind i prostitution?

7) Oplevede du vold og/eller seksuelle overgreb som prostitueret?

8) Har du haft fysiske/psykiske følger af din tid i prostitution – i så fald hvilke?

9) Synes du, det er svært at stå frem og deltage i den offentlige debat, og i så fald hvorfor?

10) Hvad tror du er bedst i forbindelse med prostitution, fuld legalisering (ophævelse af rufferiparagraffen og anerkendelse af prostitution som erhverv) eller kriminalisering af køberne?